Libyens historie under Muammar Gaddafi

Muammar Gaddafi under et møde i den Afrikanske Union (2009)

Libyens historie under Muammar Gaddafi strakte sig over en periode på mere end fire årtier fra 1969 til 2011. Gaddafi blev de facto statsoverhoved den 1. september 1969, efter en gruppe unge libyske officerer foretog et ublodigt statskup mod Kong Idris. Efter det libyske monarkis fald, suspenderede Gaddafi landets forfatning og proklamerede Libyens Revolutionære Kommandoråd (LRK), ledet af Gaddafi selv, som udgjorde det ledende organ i den nye libyske republik, med mottoet "frihed, socialisme og sammenhold".[1]

Efter at være kommet til magten, indledte LRK politiske reformer, der skulle flytte midler, og sikre uddannelse, sundhedsvæsen og boliger til alle. Selvom reformerne aldrig slog effektivt igennem, blev offentlig uddannelse gratis, mens grundskolen var tvungen for begge køn. Lægebehandling blev tilgængelig for befolkningen, uden at de skulle betale. Ønsket om at tilbyde alle libyer boliger voldte dog LRK problemer.[2] Under Gaddafi steg per capita indkomst til mere end $11.000 USD, der i samtiden var den femte højeste i Afrika.[3] Den stigende velstand blev ledsaget af en kontroversiel udenrigspolitik samt øget intern politisk undertrykkelse.[1][4]

Navnet på landet blev ændret af flere omgange, mens Gaddafi var leder. Fra starten blev staten døbt Den Arabiske Republik Libyen. I 1977 blev dette navn ændret til Socialistisk Arabiske Folkerepublik Libyen Jamahiriya, hvor Jamahiriya er et begreb, opfundet af Gaddafi,[5] der som regel oversættes til "massernes stat". Landet blev igen omdøbt i 1986 til Den Store Socialistisk Arabiske Folkerepublik Libyen Jamahiriya. I løbet af 1980'erne og 1990'erne støttede Gaddafi åbent løsrivelsesbevægelser, som f.eks. Nelson Mandelas African National Congress, PLO, Den Irske republikanske hær og Polisario (Vestsahara), der førte til forringelse internationale relationer med flere stater, der kulminerede med amerikanske bombning af Libyen i 1986. Efter terrorangrebet den 11. september 2001 blev de fleste internationale forhold imidlertid mere normaliseret.

I begyndelsen af 2011 brød der en borgerkrig ud i forbindelse med den brede opstand i "det arabiske forår". Den Benghazi baserede oppositionen til Gaddafi, dannede den 27. februar 2011 det det libyske overgangsråd. Formålet var, at det skulle fungere som en midlertidig myndighed i de områder,[6][7] som oprørene kontrollerede. Efter Gaddafis styre udførte en række grusomme handlingen, og truede med yderligere blodsudgydelser,[8] intervenerede en international koalition, ledet af NATO, den 21. marts 2011, med det formål at beskytte civilbefolkningen mod regeringen.[9] På samme tid udstedte Den Internationale Straffedomstol en arrestordre mod Gaddafi og hans nærmeste den 27. juni 2011. Gaddafi blev væltet fra magten i kølvandet på slaget om Tripoli mod oprørstyrkerne 20. august 2011. Gaddafi flygtede til sin hjemby Sirte, som han den 1. september 2011 erklærende som Libyens nye hovedstad.[10] Faldet af de resterende pro-Gaddafi-kontrollerede byer og Sirte, samt tilfangetagelsen og det efterfølgende drab på ham, markerede afslutningen på de 42 års Gaddafi-regime.

  1. ^ a b "Libyen: Historie" (engelsk). GlobalEDGE (via Michigan State University). Hentet 14. august 2011.
  2. ^ "Boliger". Encyclopædia Britannica (engelsk). Hentet 14. august 2011.
  3. ^ "Afrikanske lande efter GDP per capita > GDP per capita (seneste) efter land" (engelsk). NationMaster. Hentet 24. juli 2011.
  4. ^ "Comparative Criminology – Libya" (engelsk). Crime and Society. Arkiveret fra originalen 7. august 2011. Hentet 24. juli 2011.
  5. ^ Mouammar Kadhafi, Hamid Barrada, Marc Kravetz, Mark Whitaker (1984). Kadhafi : "je suis un opposant à l'échelon mondial" (fransk). Paris: P.-M. Favre. s. 104.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)
  6. ^ Crawford, Alex (23. marts 2011). "Evidence Of Massacre By Gaddafi Forces". Sky News. Hentet 25. oktober 2011.
  7. ^ "Pro-Gaddafi tanks storm into Libya's Misurata: TV". Xinhua. 6. marts 2011. Hentet 25. oktober 2011.
  8. ^ Fahim, Kareem; Kirkpatrick, David D. (23. februar 2011). "Qaddafi's Grip on the Capital Tightens as Revolt Grows". The New York Times. Hentet 25. oktober 2011.
  9. ^ "NATO Launches Offensive Against Gaddafi". France 24. Hentet 21. april 2011.
  10. ^ "Libya crisis: Col Gaddafi vows to fight a 'long war'". BBC News. 1. september 2011.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search